Blog


Ja musikken lever i mit liv i mange afskygninger. Jeg er formand for en meget speciel forening. Nemlig, Ollerup Efterskoles elevforening. En "klub" så at sige, for de gamle elever.

Eleverne af foreningen. har været hele efterskolemøllen igennem - de kommer ud på den anden side, og så siger de bestandigt ja til det fælleskab vi havde på skolen, ved at deltage i arrangementer, på skolen, hvor vi synger i kor.

Det fællesskab opleves endnu større, når sorgen om at sige farvel til efterskolen mildnes, fordi der venter et endnu større fælleskab udenfor (en familie - om man vil) på så mange mennesker som har gået dér, og vil gense hinanden. Det gensyn samler jeg og min bestyrelse, til gammel elevdag, årligt. Vi synger (alle) nogle af de samme sange, og det er fantastisk og hårrejsende/gåsehudsfrembringende at lytte til alle de stemmer og al den historie. Det er virkelig musik for mig!

I år er det 20 år siden at skolen blev grundlagt, der er derfor 20 års jubilarer til arrangementet. Det bliver så fedt at opleve! Det er en fuldstændig fantastisk tjans at være formand for så mange elever, og personligheder som hver har deres oplevelse at året gemt, på nethinden.

Jeg har siddet i den bestyrelse, lige siden jeg stoppede på skolen. Så jeg har aldrig rigtigt sagt farvel. For jeg tog årligt derhen. Det har været så berigende for mig, og mit korledervirke, og fuldstændig altafgørende at skabe så store arrangementer, og lære at håndtere store grupper - lave fejl, tage fejlen på sig.
Det er sød musik for mig at lede denne forening!
Skolen har en fantastisk elevforeningsbestyrelse, vi griner og snakker, og spiller og synger - og jeg føler mig enormt beriget over at have været formand for denne bestyrelse, vi er nemlig allesammen gode venner - også privat. I kan så dem på billedet herunder! Skønne mennesker, syntes I ikke?

Desværre så kalder studiet i Esbjerg på mig - og derfor vil jeg gå af som formand, til gammel elevdag 2017, efter nogle dejlige år.

Ollerup efterskole, har været så stor en del af mit musiske virke - at se dirigenterne Ulrich Klostergaard, og Agnar Ellebye dirigere, gjorde bare at jeg kunne mærke, at det dér korledernoget det vil jeg!

1000 tak for musikken Ollerup - jeg vil altid have en fast hånd om den skole - for den skal bevares. Det I gør for de elever der går der (både i musikken og på den måde i driver skole) er fuldstændigt fantastisk - jeg troede at I ikke kunne give mig mere, efter efterskoleåret var slut. Men jeg fik SÅ meget mere, som formand for de dejlige, gamle elever.

Desværre er alt i livet valg, og valg og valg. Man må prioritere. Jeg vil sige tak for denne gang, og jeg vil sige et stort på gensyn!

Ollerup efterskole er og bliver, god musik for mig. TAK for musikken!

Engang imellem får jeg nogle opgaver kastet i hovedet - længe før datoen finder sted og længe før jeg overhovedet kender deltagerne, eller tid og sted! Jeg fik den store ære at skulle skabe et moment i form af kor, til Reformationsårsfejringen af Luther, i Vor frelser kirke i Esbjerg. Det skønne samarbejde var med skuespiller og instruktør Gertrud exner, som har troet på mine ideer og inputs, og har været over alle måder fed at arbejde i proces med. Udover hende var også en kæmpe - broget - flok deltagere. Mennesker i alle aldre, forskellige stemmer. Hæse, klare, lyse, mørke, underfundige og smukke stemmer - mennesker som gerne ville være med til at give nogle andre en smuk, musikalsk, eftertænksom oplevelse.

En simpel melodi kom til mig i starten af august, og den udviklede sig og blev et 8 minutter langt værk - som det skønne sammensatte kor sang.
Jeg er nødt til at sige. Jeg elsker mit arbejde. Jeg elsker min passion, og min hobby. Jeg elsker frie projekter der peaker, og som skaber milepæle for mig - og for de sangere der var med. For det handlede ikke kun om Luther i dag. Eller om koret. Eller om publikum. Eller om mig. Det handlede om os der skabte musikken sammen - det handlede om musikken.

Der var en meget smuk samhørighed, og jeg tror fuldt og fast på - som mange forskere beskriver - at når vi synger sammen så slår vores hjerter i takt, det gjorde de ihvertfald i dag. TAK for en skøn oplevelse. Dejligt at dirigere et så velklingende kor! Håber vi mødes derude i musikken, igen.

For mig har musik altid handlet om en ting. For mig er musik kun musik, når nogen lytter - og nogen spiller, og hermed er der skabt en relation. En relation hvori de udøvende, såvel som de lyttende kan relatere til historien/stemningen, og derved opnå relation. Det er musik for mig.

Kor Kaliliope, er musik for mig. Disse damer var i 2015-2016 under min ledelse. Der blev sunget, grint, sågar også grædt, og det blev mit første 'rigtige kor' - i ved, der hvor man ikke bare kan suse ud ad døren, og skynde sig hjem og gemme sig - næ, det var det kor hvor man mødes ugentligt og arbejder sammen, tættere ind i musikken. Der må jeg sige at jeg virkelig fik skabt en relation til disse skønne damer. De blev for mig mit drømmekor. Der var så megen liv, stemning, sang og glade dage, og de var glade lige meget hvad jeg sagde, også når de fik skæld ud. Drømmekor? Ja tak!!

Desværre måtte jeg sige farvel til dem igen. Det var en hård afsked at sige farvel til ens 'drømmekor' - ja faktisk vil jeg vove at påstå, at det at gå fra en kæreste er lettere. Der stod 30 damer i alderen 40+ og jeg måtte fortælle dem at jeg (grundet mit studie i Esbjerg) ikke kunne fortsætte.. de sukkede, fik tårer i øjnene og ærgrede sig. Dog fik jeg kun kærlighed forærende senere, for til afskedsfesten overrakte de mig en kuvert hvor samtlige damer, havde skrevet en hilsen!! Kan man ønske mere? Se det er et rigtigt drømmekor. Det er det dejligste minde at have, og jeg glemmer aldrig min tid som dirigent for kor Kalliope. Når jeg i ny og næ er tvivlende på mit liv og mit virke, læser jeg deres breve, og bliver noget så opløftet og taknemmelig.

Jeg er lykkelig for mit arbejde som dirigent, og alt det liv som det bringer. Et stort tillykke med de 80 år kor Kalliope - jeg håber i holder ud, 80 år endnu!

Efter en dag som idag, takker jeg mig selv og alle der har skubbet på for at sende mig i en musisk retning.

Har idag haft fornøjelsen af at afholde en masterclass for 5 meget skønne og meget talentfulde sangerinder. Vi fik arbejdet med holdning, sangteknik og talt en masse - vi talte meget op psyken og kvaliteten af den! Det at stå fremme, være på og performe kræver enorm godt selvværd. Det selvværd må ikke brydes af dårlige oplevelser - men der skal bygges ovenpå de erfaringer man gør sig, så bliver man rigere og bedre. "Men Hey. Det er jo bare musik" blev sagt en del - men når man mener noget og brænder så meget for noget, er det aldrig 'bare' musik. Vi talte meget om at gøre noget og mene det - uden at det er på bekostning af en selv, den balance er svær.

I mit arbejde som korleder/dirigent, prøver jeg altid at skubbe på - og finde et musisk ståsted for mine sangere, for så at udfordre og finde et nyt. Kræver man ikke kvalitet - er man med til at afskaffe den. Vi arbejde meget med indre fornemmelse, det indre øre. Altså at alt kommer indefra - jeg prøver, jeg gør bliver til: jeg KAN!
Jeg indstuderede faktisk en 3-stemmig sans, kun ved brug af det indre øre - jeg gav den startoner, og vi øvede det et par gange - jeg dirigerede dem 'lydløst" indtil vi nåede alle 3 stemmer - derefter satte vi det hele igang på en gang, og det var utroligt præcist! Vi stod måbende og jeg blev også selv forbløffet over hvor meget Intonation og memorering af lyd, ligger i tankens kraft.

Der blev knoklet, sunget, grint, grædt, snakket og energierne var helt oppe og vende!
Jeg sidder altid tilbage efter sådan en omgang og er enormt rørt over den tillid de viste hinanden indbyrdes, og den tillid de viste mig som underviser/korleder.

Jeg er derfor en meget træt og brugt mand.
Men med en masse smuk musik rigere.
Denne dag glemmer jeg aldrig. TAK for musikken!

Biografi


Om mig

Jeg hedder Rasmus Kjærgaard. Jeg er født og opvokset på fyn. Det var her musikken startede for mig.

Jeg har spillet musik, stort set hele mit liv. Jeg er en ung dirigent, med meget på hjerte – jeg bestræber mig altid på at få musikken op på det højeste, og på at skærpe alles deltagen under min direktion. Udover mit virke som dirigent har jeg sunget, spillet og arbejdet med musik i alle afskygninger, som sanger, pianist, klassisk guitarist, underviser m.m.

Jeg brænder for at dirigere og musicere på højt plan. Jeg har altid været meget betaget af håndværket korledelse. Både det at arbejde med korets klang, men også det at skabe et musikalsk univers blandt sangerne i korte, et fællessprog om man vil. Jeg nyder livet som dirigent. Både i koncert, i øvelokalet til koraftener og ved skrivebordet som arrangør og komponist.

Jeg bryder mig ikke om at kalde mig for rytmisk, eller klassisk korleder. Jeg er korleder. For mig er musik, musik. Er der en relation i musikken og en fortælling, så vil jeg gerne dirigere det. Jeg dirigerer faktisk bare det, som jeg syntes har noget at sige.

Musik fylder – og er hele mit liv. Jeg tænker i musik, gør i musik. Jeg kunne slet ikke forestille mig et liv uden musikken.

Denne hjemmeside er en platform hvor du kan booke mig, og følge med i alle de ting jeg tilbyder.

Jeg håber du vil finde det interessant – og at vi ses, ude i musikken.

Curriculum Vitae

2017 Korleder i Esbjerg Kulturskole. Jeg har alle MGK-studerende på MGK-Syd til fælleskor. Underviser også 7.K (talentklassen) i musikalsk udfoldelse.

April 2017 – Juni 2017 Korleder i Billund Kulturskole. Korleder for 2 børnekor, og et pigekor. Piger i Alderen 10-20 år.

2016 1748 & FLOW Odense. Underviser de musikstuderende i bifagsklaver, hvoraf nogle går på MGK. Dirigent for Vokalgrupperne i skolens årlige musik-projekter. 

2016 Musisk Oplysnings Forbund. Korleder for det rytmiske voksenkor: “Rytmisk Fyraftenskor” Glade amatører, som elsker rytmisk korsang.

2015-2016 Dirigent for Kor Kalliope – et damekor i middelfart, som synger rytmiske sange.

2015 – 2016 Fænøsund Friskole. Instrumentallærer for børnehold/soloelever i fagene: Guitar, klaver, bas og Ukulele. Børn i alderen 5-15 år.

2014 – 2015 Assens Musikskole. Underviser elever i alderen 8-16 i klaver. 

2012 -2015 Wilhelm Hansen, Nodeforlag I København. Komponist, Arrangør på bogen Popsalmer – ny musik til B.S. Ingemann tekster. Medvirker også her som Sanger, bassist, guitarist, og pianist på CD’en Popsalmer.

2012 Pianist. Spiller dinner til fester og arrangementer. Både solo og duo. Har spillet til et hav af fester bl.a.: Blå fest, Bryllupper, barer og cafeer.

Sagt og skrevet


“It is my great pleasure to write a few words about choir conductor and pianist, Rasmus Kjærgaard. I met Rasmus by chance, when my choir, vokalensemblet ExDjazz, had a concert coming up and no pianist. Having asked many of my musician friends for help – most of them suggested Rasmus Kjærgaard. (Little did I know at the time that he was only 19 years old!) Rasmus stepped in at the last minute, – came well-prepared to our rehearsal and practiced with my choir. He has such an easy- going personality and fit right in. Needless to say, he played an essential part of a successful concert. The audience as well as my choir absolutely adored him! Not only is Rasmus a wonderful pianist, he is one of the best sight readers I’ve ever worked with. Add to this, that he has an ear for singers, lyrics and interpretation. A pianist who encompasses all these attributes is a very rare quality.”
– Lisa Fremann, Choir conductor and lyricist, 2017

“Rasmus er en fantastisk dygtig musiker. Ja, måske burde man sige multi-musiker, da han er meget alsidig og også besidder en fantastisk sangstemme. Han har en kæmpe bredte i sit repertoire, og spiller altid med et musikalsk overskud. Første gang jeg hørte Rasmus var i 2013, og jeg kan huske at jeg var målløs over de færdigheder og talent at han havde i så ung en alder.”
– Thomas Nikolajsen, Saxofonist og efterskolelærer, 2017

“Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med Rasmus til en del sangworkshops. Rasmus er meget behagelig at arbejde med. Musikaliteten er i top, og hans positive måde at være på, smitter af på alle, som er til stede. Han er altid velforberedt, og han har en masse godt at byde ind med. Rasmus er en rigtig god pianist, og man føler sig tryg, når han sidder bag klaveret.
– Lise Haavik, Sanger og vinder af Eurovision Song Contest 1986

“Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Rasmus i foråret 2017. Vi havde et ungdomskor sammen, og både eleverne og jeg har været meget glade for Rasmus’ store talent som dirigent. Rasmus er et utroligt behageligt menneske at være sammen med, og hans naturlige autoritet skaber en rolig og tryg atmosfære blandt deltagerne i koret. Det er en fornøjelse at se Rasmus arbejde, og man kan lære meget af ham! Rasmus’ faglighed er meget høj, og han har formået at hæve korets niveau på ganske kort tid. Jeg håber at kunne arbejde sammen med Rasmus igen”
– Mia Marion, Sanger og Sangskriver, 2017

“Rasmus komponerede, arrangerede og dirigerede musikken til et 25 mands kor for blandede stemmer og solister til teater BLIK’s “Fnug og frø” i anledning af reformationsåret. Det var en kæmpe fornøjelse. Rasmus er kreativ, lyttende, pålidelig, præcis og smittende med sin begejstring for sit arbejde med musikken. Et meget dejligt samarbejde som jeg gerne genoptager.
– Gertrud Exner, Freelance skuespiller. Teaterblik, 2017

”Rasmus kan kunsten at være ung, fuld af energi og virkelyst og samtidig være ansvarsbevidst og omhyggelig, ned til mindste detalje. Han er gennemmusikalsk, med super sans for det vokale”
– Linda Delamotte, Sanger og korleder, leder af FLOW , 2017

”Rasmus er en usædvanlig musikalsk person, der evner at lytte indad. Han formår at være i kontakt med hans sårbarhed og på forbilledlig vis omsætte det kreativt og legende i musikken.”
– Ollerup Efterskole, 2014

”Rasmus han brænder for musik, han er musik helt ind i sjælen”…”Rasmus er en fantastisk dygtig musiker, som kan spille alle de instrumenter, han beslutter sig for at ville spille.”
– Fænøsund Friskole, 2013

Jeg tilbyder


Undervisning

Er du sanger eller korleder? Og trænger du til inspiration eller vejledning til det vokale arbejde med dine kor/elever?

Jeg har bred erfaring med alt lige fra børnekor (6-12 år), ungdomskor og voksenkor.

Jeg dirigerer både klassisk såvel som rytmisk og jeg tilbyder undervisning i direktionsteknik, kordidaktik og holdundervisningslære – både i korsituationen, og soloelever.

Vi kan arbejde med klangformidling, flow, opvarmning, tydelighed/præcision. Vi kan arbejde med lige hvad der skal til, for at skabe gode, musikalske, succesfulde oplevelser for dig, og dine korsangere. Ikke mere – intet mindre.

Jeg tilbyder også undervisning i klaver.

Foredrag

Musikken er omdrejningspunktet for mine foredrag. Jeg søger altid det mål at skabe en god atmosfære. Jeg bruger humor og høj faglighed som middel. Den danske sang er (udover at være en ung blond pige) et smukt middel til at samle en gruppe. Den danske sang, er virkelig noget særligt.

Jeg tilbyder fællessang hvor jeg fortæller anekdoter, muntre historier og spiller til. Jeg fortæller også her om mine visioner og missioner, i arbejdet med musikken.

Forhåbentligt kan jeg inspirere nogle til at ville dyrke musikken, eller blot give jer en musikalsk, samlende oplevelse i det skønne fællesskab som er, når vi synger sammen.

Workshops

Trænger dit kor til en rystesammenworkshop, med musikken som fællesnævner?

Trænger du som dirigent til nye inputs?

Trænger dine kolleger og dig til 30-45 minutter teambuilding i form af rytmisk korsang?

Trænger dine sangelever på MGK til at blive udfordret og skubbet til? Jeg vil komme med input/øvelser om hvad jeg syntes virker. Jeg arbejder altid ud fra at det skal være realistisk og virkningsfuldt for alle og den enkelte.

Jeg laver workshops for både professionelle kor, og amatører – alt er velkomment.

Book mig via Kontaktformularen

Book mig via Kontaktformularen

Kor


Kontakt mig


Vælg område (skal udfyldes)